Elevsamtaler og samtaleark
Med inspiration fra de forskellige modeller, der er udviklet til at have elevsamtaler, har jeg lavet disse. De er testet af 3., 4. og 5. klasse som forberedelse til skole-hjem-samtalerne. Først snakkede jeg med eleven, hvor vi sammen farvelagde de forskellige udsagn. Herefter snakkede vi om ting der kunne være gode at have fokus på for dem. Begge modeller kræver at eleverne er bevidste om at kunne vurdere egen indsats. Nedenfor ses nogle af mine gamle ark.
Meddelelsesbogen
Udkast 2024
I forbindelse med udviklingen af meddelelsesbogen i 2023 testede vi forskellige metoder af med 1. klasse.
Vi endte med syv begreber og tilhørende udsagn, som vi udfoldede for eleverne under samtalen. På baggrund af dem lavede vi et alsidigt udviklingsmål. Børnene talte om udsagnene, og vi farvede dem høj (grøn), middel (gul) eller lav (rød) ud fra nedenstående begreber og udsagn.
Ud over et alsidigt udviklingsmål skal meddelelsesbogen også rumme elevens faglige læring i dansk og matematik. Her inddelte har vi taget udgangspunkt i kompetencemålene i dansk og matematik.
Udkast 2025
Vi har sidenhen forsøgt at forbedre vores udsagn under alsidige udviklingsmål, så de blev mere specifikke, målbare og handlingsorienterede. Derfor går de fra syv udsagn til fem.
I stedet for at eleverne farver udsagnene skal de nu sætte krydser i et felt
Herudover er ministeriets kompetencemål omskrevet fra brede kompetencemål til konkrete, observerbare udsagn for 2. klasse.
Ministeriets definition og krav til meddelelsesbøger
Meddelelsesbogen er et dialogværktøj, som eleven, forældrene og skolen kan bruge i samarbejdet om elvens faglige og alsidige udvikling. Alle elever i folkeskolen fra børnehaveklassen til 9. klasse skal have en meddelelsesbog. Den skal bruges til at understøtte og kvalificere dialogen mellem eleven, forældrene og skolen. Meddelelsesbogen skal indeholde et fælles mål for den enkelte elevs læring og trivsel. Der er få formelle krav til meddelelsesbogen, og skolerne kan i meget høj grad selv beslutte formatet, indholdet og hvordan de bruger den. Kravene til meddelelsesbogen:
- Den skal være skriftlig.
- Den skal bruges regelmæssigt og være tilgængelig for elev og forældre mindst én gang om året.
- For elever i børnehaveklassen skal meddelelsesbogen dække elevens sprog og matematiske opmærksomhed.
- For elever i 1. til 9. klasse skal der være indhold om fagene dansk og matematik.
- For elever i 7.-9. klasse skal meddelelsesbogen indeholde overvejelser om elevernes uddannelse efter folkeskolen og hvad der skal til for at eleven opnår de faglige krav, der eventuelt skal opfyldes for at kunne blive optaget på en ungdomsuddannelse.
- For elever med udfordringer skal meddelelsesbogen indeholde information om de indsatser og den opfølgning, som skolen har sat i gang for at afhjælpe elevernes udfordringer.
https://www.uvm.dk/folkeskolen/test-evaluering-og-skoleudvikling/meddelelsesbog




