Oversigt over læsesværhedsgrad
Der er udviklet mange metoder til at vurdere, om en tekst er nem eller svær at læse. Jeg vil skrive lidt om Lixtal (Læsbarhedsindex), Lettal (Læseegnethedstal) og pletterne fra Silkeborg Biblioteket. Mange bøger har lettal og lixtal foran eller bagest, og pletterne findes som små klistermærker på bøgerne. Jeg har forsøgt at lave en oversigt over de forskellige vurderingsmetoder til læsesværhedsgrad.
Lettal:
Lettal er en forkortelse af læseegnethedstal. Let-tallet er bedst anvendeligt til de letteste bøger og bruges derfor kun i bøger under lix 10. Let-tal starter ved 4 og går op til 21. Tallet udregnes ud fra 6-faktorer:
- antal af ord
- antal af lange ord
- antal ord i den længste sætning
- syntaktiske træk
- antal sider i bogen
- billedstøtten.
Lixtal:
Lix er en forkortelse for læsbarhedsindex. Det er en måde, hvorpå sværhedsgraden af bogen udregnes. Beregningen foregår således:
- Antallet af ord i en tekst divideres med antallet af punktummer.
- Antallet af ord, der har over seks bogstaver divideres med det samlede antal ord og resultatet ganges med 100.
Plet (fra Silkeborg bibliotek):
På Silkeborg biblioteket og skolens bibliotek har de lavet et system med pletter, hvor bøger med plettes efter lixtal.
Jo højere lixtal, jo sværere er teksten som udgangspunkt. Et lavt lixtal giver dog ingen garanti for, at teksten er letlæselig. Lixtallet tager nemlig ikke hensyn til, om sætningerne er snørklet formuleret. Det måler heller ikke, om der er mange svære og ukendte ord. Det ser heller ikke på, om teksten har støtte i form af billeder.
