CCG Expert II
CCG Expert er en større maskine, som anvender softwaren Greatcut – som desværre kræver licens. Derfor er der opsat en PC ved maskinen, som kun anvendes til Greatcut.
Skal man blot lave små skæringer eller simple billeder anbefales det at anvende ScanNcut maskinen.
Greatcut kræver at designet er gemt i formatet PDF, som f.eks. eksporteres fra Inkscape – læs mere om det under vektorisering.


Placer vinyl i vinylskæreren
- Vinylet placeres manuelt i vinylskæreren, således vinylet går lidt ud over den hvide linje forrest på vinylskæreren.
- Maskinens trykhjul placeres på højre og venstre side af vinylet og trykkes ned.
- Vær opmærksom på at placere maskinens trykhjul korrekt ved de hvide felter, da disse indikerer maskinens hjul.

Tænd vinylskæreren
Tænd vinylskæreren på højre side, hvorefter vinylskæreren automatisk vil måle størrelsen på vinylet ved opstart.
Ændrer du på vinylet i vinylskæreren efter den automatiske opmåling, så skal du slukke og tænde vinylskæreren, så den laver en ny måling af vinylets størrelse.
Anvend programmet GreatCut
Programmet findes ofte på en PC nær vinylskæreren, da det kræver en licens


Overfør dit design til GreatCut
> vælg file
> import
> vælg dit design i filformat PDF
> vælg ok til Page Selection

Angiv designets størrelse
Rediger designets størrelse
> Object Parameters
> sæt flueben i boxen der forbinder x- og y-aksen og vær opmærksom på vinylskærerens max bredde

Skær vinyl
> vælg file
> output
> vælg output.
Vinylskæreren vil nu skære dit design i det valgte folie.
Har du ændret på vinylet i vinylskæreren siden den automatiske opmåling under trin 2: sluk og tænd vinylskæreren, så den laver en ny måling af vinylets størrelse.




