Legende kodning i indskolingen

Med Bee-Bot får eleverne en konkret og motiverende introduktion til kodning. De arbejder med retning, rækkefølge og problemløsning – samtidig med at de bevæger sig, samarbejder og har det sjovt. Eleverne lærer gennem afprøvning, fejl og refleksion – præcis som kodning skal læres.
Materialerne på denne side er opdelt i niveauer, så du nemt kan tilpasse undervisningen til klassens behov. De ekstra pile- og feltark gør det lettere for eleverne at planlægge deres ruter, før de programmerer robotten.
Opgaver og materialer
Her på siden finder du materialer og opgaver i forskellige sværhedsgrader, der er udviklet til at kunne bruges direkte i undervisningen. Banerne er tegnet på gulvet i felter af 15×15 cm, som matcher Bee-Bot’s bevægelser, og der er både intro-opgaver og mere avancerede forløb, så du kan differentiere efter elevernes niveau.
De ekstra materialer med pile og felter giver dig som lærer flere muligheder for at udfolde aktiviteterne — fx ved at lade eleverne analysere og planlægge ruter, formulere deres egne instruktioner eller arbejde tværfagligt med f.eks. matematik, sprog og logik.

Hurtig start – sådan bruger du Bee-Bot-materialerne
Opgaverne er opdelt i niveauer, så du nemt kan differentiere efter elevernes erfaring og behov.
- Intro – for elever, der aldrig har prøvet Bee-Bot før
- A–D – stigende sværhedsgrad
Forberedelse
- Download og print opgaverne (Intro eller A–D).
- Banerne kan tegnes på gulv, papir eller voksdug – gerne i felter, der passer til Bee-Bot’ens bevægelser felter med henholdsvis 9, 16 og 25 felter af 15×15 cm.
Undervisning
- Gennemgå kort Bee-Bot’ens knapper (brug “Bee-Bot Taster”).
- Gennemgå opgaverne:
- Lad eleverne planlægge ruten med pile.
- Eleverne programmerer Bee-Bot og tester ruten.
- Justér og prøv igen.
- Lav flere opgaver og differentier ved at eleverne laver egne baner med ekstra materialerne.







